STRØGETS

SMERTEKLINIK

/v Speciallæge i Anæstesiologi
Tormod LaBianca

OM KLINIKKEN

I klinikken tilbydes hovedsagelig behandling af smerter i bevægeapparatet, men andre typer af smerter kan også lindres (se henvisningsdiagnoser). Der behandles både nyopstået akutte smerter samt kronisk tilbagevendende smerter. Der anvendes ultralydsvejledt blokade både med og uden steroid samt akupunktur.

Behandlingen er individuel og tilrettelægges i samarbejde med patienten ved første konsultation.

For den enkelte patient tilstræbes: Smertelindring – funktionsforbedring – bedst mulig livskvalitet – mindst mulig medicin.

Klinikken har fælles reception og venteværelse med de øvrige speciallæger på samme etage.

VIGTIG INFORMATION

ALLE personer med influenzasymptomer, forkølelse og feber anses som mulige COVID19 smittespredere. Disse patienter bør kontakte egen læge.

Klinikken har overenskomst med sygesikringen hvorfor der kræves henvisning fra egen læge til anæstesilæge.

BESTIL TID VIA TELEFONEN

Mandag:
kl. 09.00-16.00
Tirsdag:
kl. 09.00-16.00
Onsdag:
kl. 09.00-16.00
Torsdag:
kl. 09.00-16.00
Fredag:
kl. 09.00-14.00

Ring på telefon: +45 33 13 77 00

KLINIKKENS ÅBNINGSTIDER

Klinikkens åbningstider varierer fra uge til uge og du bedes derfor kontakte klinikken telefonisk indenfor de anviste telefontider for tidsbestilling.

PRAKTISK INFORMATION

FIND OS

Klinikken ligger på Strøget, få skridt fra Kongens Nytorv, metrostation og buslinjer.

Bemærk:
Vores indgang er på selve Strøget, ved Bang & Olufsen forretningen.

Parkeringsforhold:
Der er parkeringspladser i gaderne omkring klinikken, samt i P-hus ved Magasin og i Borgergade.
Husk P-billet.

Handicapforhold:
Ved indgangen Østergade 18 er der 5 trin op til elevator. Indgangen fra Ny Østergade 4 (sidegade til Strøget) har 1 enkelt trin på gadeniveau til elevator. Denne indgang er forbeholdt gangbesværede patienter.

Se på google map

TORMOD LABIANCA

Uddannet læge fra Københavns Universitet 1984.

Efter bred sideuddannelse på Rigshospitalet i Thoraxkirurgi, Epidemiologi og Intern Medicin samt Neonatologi, speciallægeuddannet i Anæstesiologi fra Rigshospitalet, Gentofte og Hvidovre Hospitaler i 1996.

Haft fastansættelse på Gentofte og Hillerød sygehuse samt været Overlæge på Helsingør Sygehus. Endvidere vikaransættelser i Norge og Sverige.

Ved hospitalsansættelse været tilknyttet smerteenheden med tilsyn af ny opererede patienter samt cancerpatienter via palliative teams.

Uddannet i akupunktur hos Alexander MacDonald MD i Bristol og Felix Mann MD i London 1984. Desuden deltaget i kurser i TCM (Traditional Chinese Medicine) bl.a. på Fudan University Medical School i Shanghai, Kina.

Medlem af Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab, Foreningen af praktiserende anæstesiologer under Danske Anæstesiologers Organisation

Tiltrådt som partner i Speciallægekonsortiet på Strøget og drevet smerteklinik siden 2000.  Arbejder sideløbende  med  bedøvelse af børn hos øre-næse-hals læger i mere end 20 år.

HENVISNINGSDIAGNOSER

Herunder følger en liste over nogle af de hyppigste henvisningsdiagnoser:

Hovedsmerter: Spændingshovedpine, Migræne, Cluster headache, Posttraumatisk hovedpine, Akut Herpes Zooster neuralgi, Postherpatisk neuralgi, Trigeminus neuralgi, Temperomandibular dysfunktionssyndrom.

Halssmerter: Cervikale diskussmerter, Cervikal triggerpunktssyndrom.

Smerter i skulder og arm: Frossen skulder, Bursitis, Tendinintis, Epikondylit (Tennisalbue, Golfalbue), Carpaltunnelsyndrom.

Smerter i hofte, knæ og underben: Trochanter bursit, Piriformissyndrom, Hofte/knæartrose (gigt), Restless legs syndrom, Fantomsmerter, Hælspore

Nakke/rygsmerter: Smerter fra diskus-degeneration, Iskiassmerter, Lumbal triggerpunktssyndrom

I øvrigt: Myofacialesmerter samt Cancersmerter.

 

HVAD ER EN BLOKADE?

Ved forskellige irritationstilstande i led, sener og slimsække kan en del af behandlingen bestå af en blokade. En blokade er en indsprøjtning med syntetisk steroid, som er tilsat lokalbedøvelse.

Virkning
Man lægger en blokade for at fjerne irritationstilstanden (inflammationen).
Lokalbedøvelsen, som gives sammen med steroid, har ikke nogen langvarig virkning, men fortynder hormonet, så det bedre fordeler sig. De timer som lokalbedøvelsen varer, giver desuden et fingerpeg om, hvorvidt blokaden er lagt det sted, hvor de oprindelige smerter var.

Bivirkning
Der kan opstå smerter det sted, hvor indsprøjtningen er givet. Der kan være øgede smerter et par dage. Smerterne kan lindres med afkøling og almindelig smertestillende medicin (Panodil eller Ipren).
Bivirkninger er normale, men ikke altid forekommende og har ikke betydning for, om blokaden virker som forventet.
I et første døgn efter blokaden er lagt, kan du føle dig lidt hyperaktiv, have svært ved at sove og blive rødblusset i ansigt og på brystet og få let hjertebanken. Steroid som gives lokalt, har en meget beskeden hormonel virkning i resten af kroppen.
Sukkersygepatienter har dog en tendens til forhøjet blodsukker efter en blokade, og der kan være et øget behov for insulin. Lægen tilråder nøje kontrol med blodsukkeret i dagene efter anlæggelse af blokaden.
Huden kan miste pigment i en længere periode efter indsprøjtningen. Dette er dog i de fleste tilfælde en forbigående komplikation.

Komplikationer
Ved alle indsprøjtninger er der risiko for infektion. Med en steril teknik er risikoen for infektion med bakterier i forbindelse med at blokaden lægges, meget lille.
Hvis der efter blokaden er hævelse, rødme, smerter og feber, skal du henvende dig til klinikken. Uden for klinikkens åbningstid skal du henvende dig til vagtlæge.

OM AKUPUNKTUR

Akupunktur er en østerlandsk behandlingsmetode, som har været anvendt gennem flere tusinde år. Denne behandlingsform er også taget i brug i den vestlige verden og bruges i dag som supplement til de etablerede behandlinger, vi som læger i øvrigt bruger.

Særlig inden for smertebehandling har akupunktur fundet sin plads. Behandlingsformen er i dag godkendt af Sundhedsstyrelsen, og bruges i mange lægepraksis såvel som hos fysioterapeuter og jordemødre.

I klinikken bruges sterile engangsnåle, og nålene isættes i bestemte akupunkturpunkter eller specielle steder på kroppen, som relaterer til den diagnose og det smerteproblem man har.

Behandlingen er også velegnet til graviditetsgener som kvalme og opkastning.

Nålene skal sidde i 10 – 20 minutter, eller måske kun ganske få minutter.  Man får et stik, som nogle gange kan mærkes, nogle gange kan det ikke. Efter placering kan der opnås en øget stimulation ved at der drejes på nålene.

Almindeligvis vil man blive behandlet en gang om ugen, men det kan også være med et kortere eller længere interval.
Ikke alle kan tilbydes akupunktur. Det vil i hvert tilfælde blive vurderet af speciallægen om denne behandlingsform vil være velegnet.

Nålene indvirker på blodgennemstrømningen i det område, der bliver behandlet, og således kan man udskille evt. affaldsstoffer, som har hobet sig op. Derudover vil kroppens egne endorfiner (smerteberedskab) blive frigivet og dæmpe smerterne.

Ofte skal man have flere behandlinger for at oparbejde en effekt. Nogle gange har man en bedring allerede efter den første behandling. Hvis der ikke er nogen effekt efter 3-4 behandlinger med akupunktur, vil behandlingerne almindeligvis indstilles.

Bivirkning/komplikationer:

  • Efter en behandling kan man føle træthed.
  • Hvis arm eller ben er behandlet, kan de føles tunge nogle timer bagefter.
  • Almindeligvis ophører dette samme dag.
  • Der kan også umiddelbart efter en behandling opleves en smerteforværring, som kan vare fra få timer til dage.
  • Sjældnere kan ses appetitløshed og kvalme.
  • Der kan opstå blå mærker, der hvor nålen har siddet. Det skyldes nålen har ramt et lillebitte blodkar. Dette forsvinder i løbet af en uges tid.
  • Der er en minimal risiko for infektion efter en behandling. Derfor vil akupunkturbehandling altid undlades, hvis man står for at skulle have foretaget en operation.

AKKREDITERING / TILSYN / DPSD

Smerteklinikken ved Speciallæge Tormod LaBianca er akkrediteret og certificeret af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet – IKAS.
Se certifikat (pdf)

Klinikken er godkendt som privat behandlingssted og har haft tilsyn fra Sundhedsstyrelsen.
Se tilsynsrapporten (pdf)

Hvis du som patient har brug for at melde en utilsigtet hændelse, kan det gøres hos:
Styrelsen for Patientsikkerhed

COOKIE-POLITIK

1. Ejeroplysninger

Dette website udbydes af:
Strøgets Smerteklinik
/v Tormod Labianca
c/o Speciallægerne Østergade 18
1100 København K
CVR: 25334086

2. Cookies

Dette website anvender cookies i henhold til ovenstående formål. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser og for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indeholde virus.

2.1 Så lang tid opbevares cookies
Cookies sletter sig selv efter efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg.

2.2 Sådan sletter du cookies
Se vejledning her: http://minecookies.org/cookiehandtering

2.3 Sådan undgår jeg cookies
Hvis du ikke ønsker at modtage cookies kan du blokere dem. Se vejledning her:http://minecookies.org/cookiehandtering.

2.4 Hvad cookies bruges til på vores website
Cookies anvendes til at føre statistik over antallet af brugere og deres færden på psykologbriankok. Desuden anvendes cookies ift. bogmærker og kodeordsbeskyttede sider.